Fill the World with Music! (eBook)

Niels Silfverberg (Autor)

eBook Download: EPUB

2024 | 1. Auflage
154 Seiten
Books on Demand (Verlag)
978-87-430-8662-8 (ISBN)

Infos

Dette er en historie om Frelsens Hærs brass band: Gartnergade/Valby Musikkorps. Gartnergade Musikkorps blev etableret i 1924 som en del af Frelsens Hærs menighed i Gartnergade på Nørrebro. I 1983 flyttede menigheden til Valby. Musikkorpset var fra starten et reelt brass band, og fejrer i 2024 en ubrudt 100-årig historie, med rejser til bl.a. det krigshærgede Vesttyskland, Moskva, England og Norden. Legender som Dr. Emil Söderström og Erik Silfverberg (OF) er en del af musikkorpsets spændende fortælling. Bogen er et lille, men vigtigt kapitel i historien om Frelsens Hærs brass bands.

Niels Silfverberg er komponist af musik for brass band , har skrevet adskillige artikler om Frelsens Hærs brass band musik, har dirigeret brass bands i Danmark, Norge, Sverige, England og Canada. Han er ligeledes forfatter til bogen "Fighting for the Lord" om Frelsens Hærs danske stabsmusikkorps. Han er musikant i Valby Musikkorps, og er vokset op i Gartnergade Korps. Han har i 11 år været Solo Cornet i Frelsens Hærs German Staff Band. Niels er uddannet fra Århus Universitet.

Textauszug

2. De brølende 1920’ere

Det var først, da Adjudant Arni M. Johannesson blev leder af korpset, at et egentligt brass band - og et musikkorps med en ubrudt historie, blev etableret. Johannesson tiltrådte 13 maj 1924, og allerede ved korpsets jubilæums festligheder tre dage senere - 16 maj 1924, bekendtgjorde han etableringen af et ”blæseorkester” – et reelt brass band, hvilket ifølge korpsets historiebog, tydeligvis havde været savnet i mange år. Johannesson havde uden tvivl læst Musikantspalten i Krigsråbet! Hurtigt blev der anskaffet flere instrumenter og unge mennesker i korpset fik lært at spille. Det er således 16 maj 1924, som siden har været regnet for datoen for etableringen af et musikkorps i Gartnergade Korps. Musikkorpset blev i praksis ledet af musikant Poul Axel Zenth Petersen, og de første år var det en mindre gruppe som i antal svingede mellem 5 og 8 musikanter.

Den første artikel i Krigsraabet om Gartnergade Musikkorps er dog først fra 17 januar 1925, hvor der i Musikantspalten står: ”Det er en Fornøjelse at lægge Mærke til det nyoprettede Hornmusikkorps i Gartnergade. Ikke alene bestaar Korpset af lutter Ungdom, hvilket er meget glædeligt, Musiktrøjerne er originale og gør et tiltalende Indtryk, men – hvad der ikke er mindst væsentligt, naar det gælder et Musikkorps – det spiller pænt og rent og lover godt for Fremtiden. Efter den korte Tid, Musikanterne har været under Opdragelse, er der opnaaet et forbavsende godt Resultat. Tillykke Adjutant Johannesson!”. Artiklen er skrevet af Chefsekretæren Alfred James Benwell, en meget kapabel musiker, som havde været medlem af The Junior Staff Band – forløberen for The International Staff Band.

Begge de tidligere musikkorps havde bestået af både mænd og kvinder, men som så mange andre steder i 1924, var det etablerede musikkorps en gruppe kun for mænd, hvor strengemusikkorpset kun var for kvinder – den eneste undtagelse var korpsets senere strengemusikleder Margrethe Silfverberg, der en kort periode spillede althorn. Det var ikke en officiel beslutning fra Frelsens Hær at have denne kønsopdeling, men en kultur som var udbredt. Korpset havde i øvrigt i 1922 under Løjtnant Sigvald Jensen – en meget dygtig musiker, og fra 1924 til 1928 dirigent for Stabs-musikkorpset, fået et sangkor, hvilket var et blandet kor, som igennem mange år synes at have været den mest aktive vokalgruppe i korpset.

Det første kendte billede af Gartnergade Musikkorps, foråret 1929.

Også Johannesson, havde i sine tidligere positioner som korpsleder (menighedsleder) personligt oplevet den store betydning et musikkorps har for Frelsens Hærs virke, og støttede derfor kraftigt dets udviklingsmuligheder. Gartnergades ”udmærkede” Musikkorps beviste hurtigt sin værdi på møder, ungdomsmøder, friluftsmøder, kampagner og marcher m.m. og bragte ”et nyt publikum” til møderne. Johannesson blev kun i korpset i 2 år.

I denne del af århundredet flyttede flere dygtige musikanter fra provinsen til København og musikkorpset udviklede sig markant og voksede til 10, angiveligt dygtige, musikanter i 1928. Løjtnant Daniel Hansen-Jacobsen – selv tidligere stabsmusikant, der var blevet assistent for Kaptajn Steffen M. Rasmussen, fandt, at der var et uomtvisteligt behov for en formel leder af musikkorpset. Valget faldt helt naturligt på Poul Zenth Petersen som i praksis havde ledet musikkorpset i nu fem år. Han var vellidt, og til dagligt var han ansat som typograf på Frelsens Hærs eget trykkeri i Tøndergade. 14 februar 1929 blev han den første udnævnte musikleder for Gartnergade Musikkorps, der tillige netop havde fået ”løvetæmmer” musikantuniformer. Det er fra dette tidspunkt det første officielle billede af musikkorpset stammer. Allerede i maj 1930, måtte yderligere 8 ”musiktrøjer” købes ind for hele kr. 27,00. Poul Zenth Petersen blev sidenhen også Sergent Major i korpset.

Denne prioritering af musikkorpset medførte også andre ændringer. Musikkorpset fik egen kasse – hidtil havde udgifter været betalt af korpsets kasse, og en ”æreslegion” af bidragsydere blev oprettet i starten af 1930. Det synes dog først at være senere (1933) at egentlig kontingent blev indført, men flere musikanter: Georg og Kuno Norvark, Robert Christensen, A. Bendtsen og Poul Zenth Petersen, som alle havde været med siden 1924, bidrog økonomisk til musikkorpsets drift. Deres første dokumenterede bidrag er i november/december 1929, med hele kr. 5,25 tilsammen. Det er derfor også først fra juli 1933, at der er reel dokumentation for hvilke musikanter som var i musikkorpset. De var: Poul Zenth Petersen, Erhard Jensen, Georg Novark, Edvard Nielsen, Kuno Novark, Rudolph Caspersen, Alfred Hansen, Poul Hansen, Henry Nielsen, Samuel Nielsen, Robert Christensen, Erik Ibsen, Anskar Johnsen, Max Hitzner og Svend Ystrøm. Det skal bemærkes, at for mange musikanter (alle arbejderklassen) var midlerne små, og den store depression som rigtig ramte Danmark i 1931, har angiveligt haft betydning for musikkorpsets økonomi.

Der blev dog istandsat flere instrumenter og der blev investeret i indkøb af nodebøger, mundstykker, nodegafler og nodepapir. Sidstnævnte, da meget musik blev afskrevet fra partitur, for at spare penge.

At prioritere musikkorpset med en reel leder, sikrede den ønskede udvikling af både kvalitet og antal og blot 3 år senere, bestod musikkorpset af 17 musikanter, hvilket havde krævet investeringer i indkøb af 2 Cornetter og et Tenorhorn (Althorn / Horn), og flere ville komme de følgende år. Det stigende antal instrumenter krævede opmagasinering, og der blev indkøbt brædder samt en hængelås og der blev bygget instrumentskabe i den bageste del af korpsets lokale.

Musikkorpset var blevet en særdeles aktiv del af korpset, og de stod nu for ”sang- og musikmøder” i korpset nærmest hver måned og hyppige gårdmøder, som alt sammen bidrog til musikkorpset økonomi, og bl.a. gav mulighed for indkøb af et sæt af Musikjournalen – en dansk melodisamling arrangeret af Ernst og Emil Söderström. Det var en bevidst prioritering at indkøbe instrumenter lavet på Frelsens Hærs egen instrumentfabrik i England. De blev bygget meget solide, da instrumenterne i Frelsens Hærs musikkorps var meget udsatte ved ”gadebrug”. Der er en udgift som alligevel falder særligt i øjnene, mange år frem. Om konsekvenser af gadebrug var årsagen, eller at årsagen bare var muskler, vides ikke, men der var en hyppig udskiftning (mindst hvert andet år) af trommeskind på lilletrommen!

Udviklingen af musikkorpset betød samtidig, at Erhardt Jensen (tidligere Stabsmusikant, der i Stabsmusikkorpset havde bevist at være en meget dygtig Euphonium solist) 29 november 1932 blev udnævnt en vice-musikleder, men også at flere af de oprindelige instrumenter ikke længere var af tilfredsstillende kvalitet, og derfor blev flere af dem solgt i 1933. Ligeledes blev egentlig undervisning i spil taget alvorligt, og skoler med tekniske øvelser blev indkøbt. Dette afspejler bl.a. betydningen af erfaringer fra Stabs-musikkorpset, som også blev tydeligt understøttet, da man i november 1933 fik Kaptajn Daniel Hansen-Jacobsen tilbage, nu som korpsofficerer og musikant, og en anden tidligere stabsmusikant, Løjtnant Vibro Lynge, kom som assistent til korpset. Sidstnævnte blev en vigtig ressource for musikkorpsets udvikling, bl.a. da han også startede et ungdomsmusikkorps, hvilket dog aldrig blev en egentlig selvstændigt fungerende gruppe.

Musikkorpset bestod på dette tidspunkt overvejende af musikanter fra bydelen eller de tilstødende bydele, og var helt naturligt også blevet en fast del af nærområdets kultur. Korpsets sekretær skriver fx i maj 1934: ”En imponerende march var det med det udmærkede hornmusikkorps i spidsen”, og læser man i lokalhistoriske skildringer, er musikkorpset ofte nævnt på en positiv måde som en integreret del af lokalmiljøet, og hvor musikkorpsets marcher blev noget man så frem imod. I en skildring af opvækst på Nørrebro står der: ”Om søndagen marcherede Frelsens Hær med fuld musik gennem Rantzausgade med alle unger efter. På Blågårds Plads blev der fortalt om Gud den almægtige”. Musikkorpset var også blevet et økumenisk referencepunkt i lokalområdet, og nævnes fx i forbindelse med Bethlehemskirkens sogns 100 jubilæum, som ”det berømte musikkorps” fra Frelsens Hær i Gartnergade.

Gartnergade Musikkorps 6 maj 1934.

Ligeledes var musikkorpset ofte aktive omkring særlige arrangementer (jubilæer, bryllupsdage m.m.) som fx da Sergentmajor August Silfverberg i september 1934 havde 40-års jubilæum som Salvationist,...

Produkt-Details

• Erscheint lt. Verlag: 19.2.2024
• Sprache: dänisch
• Themenwelt: Geisteswissenschaften ► Geschichte
• ISBN-10: 87-430-8662-4 / 8743086624
• ISBN-13: 978-87-430-8662-8 / 9788743086628