Fra Nielsen til Jydstrup (eBook)

Beretningen om tre brødre Nielsens udvandring til Amerika

Pia Viscor (Autor)

eBook Download: EPUB

2020 | 1. Auflage
92 Seiten
Books on Demand (Verlag)
978-87-430-8222-4 (ISBN)

Infos

I 1874, 1875 og 1884 udvandrede tre brødre Nielsen med familier til Amerika. De rejste fra deres hjemby Jystrup, som hørte under Skjoldenæsholm Gods på Midtsjælland, og de var en del af de omkring 500 emigranter, som i 1800-tallets sidste halvdel forlod godset i håb om en bedre fremtid i Amerika. Gennem bogen berettes om de tre brødres baggrund og årsager til udvandring, om rejsen over Atlanten samt om deres nye liv i Amerika i forsøg på at besvare spørgsmålet: Var det rejsen værd?

Pia Viscor, f. 1949, er uddannet cand. scient. i biolog og naturvejleder. Desuden har hun sidefag i kommunikation, formidling og historie. Hun har gennem en lang årrække arbejdet med historiske emner, hvor især udvandrings- og lokalhistorie har været i fokus. Hun har gennem sine bøger bl.a. bragt lokalhistorien ind i både et regionalt og nationalt perspektiv.

Textauszug

1. Indledning

Op gennem den sidste halvdel af 1800-tallet så fremtiden for danske husmandsfamilier og især deres børn ikke lyse ud. Befolkningstallet i Danmark steg, hvilket førte til et øget pres især på landbefolkningen, som i håb om en bedre tilværelse i stort tal flygtede til byerne. Mange gik det godt, men andre fandt sig ikke til rette, og så var næste skridt at udvandre til Amerika, hvor der efter sigende var uanede muligheder.

Forholdene på Skjoldenæsholm Gods afveg ikke fra de overordnede danske. Arbejde på godset var svært at finde, og der var tillige stor utryghed, da godsejeren bl.a. vægrede sig ved at forny fæstebreve på hans ejendomme. Arvefæstebreve sikrede jo i hvert fald, at mindst et barn i næste generation kunne blive på ejendommen, men hvordan skulle det gå resten af familiens børn? Fremtiden for især de unge på godset var usikker.

Fra 1848 til 1900 udvandrede knap 500 personer fra Skjoldenæsholm Gods til Amerika. Blandt disse var de tre brødre Nielsen – Jens, Peder og Niels – som denne bog handler om.

Jens Nielsens søn, Jens Peter Jensen, forlod i 1873 sin hjemegn som den første i hele Nielsen-familie. Han rejste til Amerika. Han kom hurtigt efter hjem igen for at hente sine forældre og to yngre søskende. Hele familien Jens Nielsen udvandrede i 1874. Året efter kom Peder Nielsen over til sin storebror sammen med sin familie, og ni år senere rejste den sidste bror, Niels Nielsen, til Amerika med sin familie.

Efter ankomsten til Amerika tog alle i Jens og Niels Nielsens familier navn efter deres hjemby. De kaldte sig Jydstrup – med d efter datidens stavemåde. Peder Nielsens familie beholdt Nielsen-navnet i den amerikaniserede form Nelson.

Beretningen om familien Nielsen/Jydstrup er et eksempel på, hvordan tre husmandssønner finder forholdene i Danmark så udsigtsløse, at de tager den store beslutning om i en moden alder at udvandre til Amerika med hele familien. Gennem bogen følges familierne fra deres fødested i Hellehuse ved Jystrup, over Atlanten og til deres nye tilværelse i Amerika, og der gives en vurdering af, hvad de opnåede ved at emigrere.

På det personlige plan er historien om de tre brødre Nielsen og deres familiers liv en mosaik af bl.a. had og kærlighed, svigt og troskab, afmagt og lykke.

Oplysningerne i denne bog er en del af et større projekt, hvor hele udvandringen fra Skjoldenæsholm Gods analyseres. Der refereres ikke løbende til data og informationer, som stammer fra dette projekt, hvis arbejdstitel er Fra Midtsjælland til Mid West.

Grundene til, at jeg har valgt at udgive en særskilt publikation om de tre brødre, er mange. Det indsamlede materiale om disse tre udvandrere og deres familier er så mangfoldigt og detaljeret, at det ikke hører hjemme i en mere generel udgivelse om udvandringen fra Skjoldenæsholm Gods. Desuden eksemplificerer udvandringen af de tre brødre på fornemste vis en række generelle træk og traditioner i den samlede danske udvandring såsom udvandring fra landdistrikter, familie- og bekendtskabsrelateret kædeudvandring samt pull og push effekten, hvilket vil sige de kræfter, der enten trak eller skubbede folk af sted over Atlanten.

Enhver dansk udvandrer kan ses som led i den samlede udvandring fra Danmark, men alle emigranterne – på nær børnene – havde deres helt personlige grunde til at bryde op og starte forfra i det fremmede.

I denne beretning har det således været muligt for hver af de tre brødres vedkommende at komme med kvalificerede bud på, hvorfor netop de valgte at emigrere.

En ikke uvæsentlig, generel grund til at udvandre var muligheden for at skabe sig selv og især sine børn en bedre tilværelse i Amerika. Bogen fortæller detaljeret om de tre brødres liv i de nye omgivelser, og om hvad de tre brødre og deres hustruer vandt ved at emigrere. Om var det rejsen værd. Men ikke mindst giver bogen en vurdering af, hvad deres børn opnåede ved at blive påtvunget et opbrud fra de kendte omgivelser.

Når nu en udvandring fra Danmark til Amerika i de potentielle emigranters øjne kunne løse så mange problemer, så kan man spørge sig selv om, hvorfor ikke flere danskere udvandrede til Amerika. Bogen fortæller derfor også om de søskende i Nielsen-familien, som ikke valgte eller fik mulighed for at emigrere.

1.1. Læsevejledning

Nielsen-Jydstrup familierne bestod af mange personer. Bag i bogen er der som bilag bragt en slægtstavle, så læseren kan orientere sig om de enkelte familiemedlemmers relationer til hinanden. Endvidere er der hen gennem teksten anført et tal med sænket skrift efter hvert navn. Tallet refererer til personens nummer i slægtstavlen.

Når de udvandrede familiemedlemmer omtales hen gennem teksten, nævnes de kun med fornavn, medmindre dette kan blive årsag til misforståelser.

De tre brødre med familier havde forskellige destinationer for deres udvandringsrejse, og senere i deres amerikanske liv flyttede mange af dem rundt mellem forskellige stater.

Da det kan være vanskeligt for en dansk læser at orientere sig i den amerikanske geografi, er der, hvor det giver mening, indsat kort, som viser, i hvilke stater og i hvilke lokalsamfund de forskellige familiemedlemmer bosatte sig.

1.2. Amerikanske forhold

En del forhold i USA er væsentlig forskellige fra de danske. Derfor gives nedenfor en indledende forklaring på amerikanske forhold, der hen gennem bogen omtales, og som den almindelige danske læser muligvis ikke har kendskab til.

1.2.1. Amerikanske stednavnebenævnelser

I USA er det normalt at angive en lokalitet med stedets lokalnavn efterfulgt af countiets navn og dernæst statens navn i forkortelse. Denne amerikanske måde at benævne en lokalitet på er fulgt hen gennem bogens tekst og i den efterfølgende slægtstavle. Bag i bogen findes en liste med forkortelser for de stater, som nævnes i bogen.

1.2.2. Counties, townships og sections

Ligesom i Danmark er USA inddelt i lokale, administrative enheder. Hver amerikansk stat er inddelt i såkaldte counties. For den geografiske forståelses skyld, og hvor det synes meningsfyldt, er der i de enkelte afsnit bragt kort over de counties, hvor familiemedlemmerne var bosat. På disse kort er deres bosættelser markeret med cirkler.

Hvert county er inddelt i townships normalt i størrelsesordenen 6 kvadratmiles, og hvert township er igen underafdelt i såkaldte sections. Antallet af sektioner er generelt 36 hver med en størrelse på omkring 640 acres svarende til fire hele homesteads.

Sektionerne er nummererede efter et bestemt mønster. Nummer 1 ligger i det nordøstligste hjørne og nummer 36 i det sydøstligste. Kort 1.1 viser, efter hvilket mønster nummereringen foretages.

Kort 1.1. Kortet viser den typiske nummerering af et townships sektioner. Kilde: legallandconverter.com.

1.2.3. Homestead-loven af 1862

Den 20. maj 1862 blev den såkaldte Homestead Act vedtaget. Hensigten med loven var at animere folk til at opdyrke den jord, som ellers bare lå hen. Samtidig var loven også en spore til at få flere indvandrere. Tilbud om fri jord lokkede mange til Amerika. Jorden, som blev udlagt til homesteads, var statsejet og som regel ikke opdyrket.

Loven gav mulighed for at ansøge om et homestead, som var et mere eller mindre uopdyrket jordstykke på 160 acres for et helt homestead, men man kunne også ansøge om mindre f.eks. et halvt eller et kvart.

Man skulle dog opfylde visse kriterier. Ansøgeren skulle være amerikansk statsborger eller have underskrevet en såkaldt declaration of intent, hvor man skrev under på, at man havde til hensigt senere at blive amerikansk statsborger. Ansøgeren skulle være fyldt 21 år, og man skulle være head i sin husstand. Det betød, at for gifte personer var det manden, som var ansøger. Hvis man var ugift, gav det sig selv, at man var head i sin egen husstand. Og endelig skulle man betale et mindre gebyr til myndighederne.

Men der var mange forpligtelser, som skulle opfyldes, før man fik sit homestead overdraget som eje. Man skulle i en ubrudt årrække på fem år bo der. Der skulle bygges bolig og nødvendige udbygninger til gårdens drift, og man skulle bryde den jomfruelige jord og tage den ind til dyrkning.

Når de fem år var gået, blev det vurderet, om man havde opfyldt sine forpligtelser, og havde man det, fik man skøde på gården med tilhørende jord.

1.3. Kildehenvisninger

Baggrundsmaterialet til bogen hviler i stor udstrækning på de gængse genealogiske hovedkilder, hvilket vil sige danske...

Produkt-Details

• Erscheint lt. Verlag: 19.4.2020
• Sprache: dänisch
• Themenwelt: Geisteswissenschaften ► Geschichte
• ISBN-10: 87-430-8222-X / 874308222X
• ISBN-13: 978-87-430-8222-4 / 9788743082224