Skrinets Hemmelighed (eBook)

Poul Otto Jørgensen (Autor)

eBook Download: EPUB

2023 | 1. Auflage
156 Seiten
Books on Demand (Verlag)
978-87-430-2130-8 (ISBN)

Infos

Da jeg fik et gammelt skrin af min søster Inge inden hendes død, vidste jeg bare, at der var ét gammelt falmet brev i et af skrinets skuffer. Men jeg opdagede ved et tilfælde at skrinet indeholdt endnu mere: Min oldefars beretninger og ønsker. Da jeg første gang så det, der var tilbage af beretningerne, tvivlede jeg på, at jeg kunne leve op til hans ønsker. Men efter lidt tid, hvor jeg tænkte, gik det op for mig, at jeg var rimelig godt rustet til at udfylde de manglende dele af beretningen, specielt på grund af min families hjælp og fortællinger. Så efter at have konsulteret internettet og den gamle slægtsbog, tog jeg udfordringen op! Resultatet blev denne bog om 'Skrinets hemmelighed'.

Textauszug

Lidt kongelig Danmarkshistorie

I februar 1794 brændte det gamle Christiansborg ned. Den kongelige familie, som bestod af 13 medlemmer, overlevede alle branden, men stod husvilde!

Der var fem forskellige husholdninger, med hvert deres hof, så dér skulle findes en løsning!

Den umiddelbare løsning blev ministre, venner og nære besiddelser, som Rosenborg Slot.

Den permanente løsning kom kort tid efter, hvor kongefamilierne indtog de fire palæer, vi kender som Amalienborg i dag.

Den regerende konge, Kong Christian den 7. tilhørte Oldenborgfamilien, som var uddøende!

Oldenborgerne gjorde derfor mangt og meget for at holde slægten i gang.

Ét af forsøgene var da Kong Frederik den 6. beordrede den senere Arveprins Ferdinand til at forlove og gifte sig med datteren den senere Arveprinsesse Caroline.

Det har sikkert passet Prins Ferdinand fint, for så har han kunnet komme af med sin spillegæld og få en apanage, der bedre svarede til hans livsførelse. Prins Ferdinand var den yngste af Arveprins Frederiks børn, selvom hans biologiske far sandsynligvis var Frederik von Blücher, Prins Frederiks adjudant og senere kammerjunker. Der findes i øvrigt spændende læsning om dette, hvis I skulle have lyst til at uddybe det!

Prins Ferdinands mor Sophie Frederikke døde allerede, mens Ferdinand var lille, formentlig af tuberkulose. Arveprins Frederik var en rigtig god far og gav børnene en utroligt fin opdragelse.

Ferdinand var lille af vækst, formentlig på grund af sin mors sygdom, mens hun ventede ham. Han var også anderledes begavet end sine søskende, men overhovedet ikke dum! Set med mine øjne, har han været rastløs! Han var en god mild og sød lille dreng.

Senere blev det rytteriet der optog ham. Han fik endda sit eget regiment, "Prins Frederik Ferdinands lette Dragoner," hvor han endte med at blive general. Men der var meget tid i overskud, så der blev stadig spillet en del, ikke musik, men kort og deslige. Selvom prinsen aldrig blev stor af vækst, var han charmerende og havde kvindetække!

Der er skrevet mangt og meget om Prins Ferdinand, både positivt og negativt. Jeg hælder mest til det positive, for han var absolut ikke en ond, bister mand, men en lille charmetrold med mange gode indfald.

Det negative er skrevet på grund af hans mange kvindelige forhold og spillelidenskab, men han er jo langt fra den eneste, der har det sådan!

Han havde glædet sig utrolig meget til sin 50-års fødselsdag, men måtte fejre den i stilhed på grund af en stor spillegæld, som han fik svære problemer med umiddelbart inden. Det var desværre en permanent tilstand, altid spillegæld, aftaler om afvikling, hjælp fra brormand Kong Christian 8. og senere hjælp fra nevøen Frederik 7.

Han havde et næsten legalt forhold med en kvinde af det højere borgerskab i København, med hvem han havde en lejlighed og to børn.

Det var et forhold, som fungerede godt, men mere herom senere!

Arveprins Ferdinand

Kongen, far til Caroline, Kong Frederik 6., vidste udmærket om dette, men det formodes, at han tænkte, at han så også ville være god til at avle børn med Caroline!

Prinsesse Caroline var den ugifte prinsesse på 35 år. Hun var ikke smuk, men heller ikke grim. Hun havde en fin krop og var en rigtig god rytterske. Hun var ligeledes mild af væsen og havde en rigtig god intelligens. Senere billeder af hende viser en ikke køn prinsesse, men dette var på grund af, at hun var ude for brandulykker, hele to gange!!

Dengang var der ingen kosmetiske operationer at få, heller ikke selvom man var prinsesse.

Arveprinsesse Caroline

Nåh men de blev så gift den 1. august 1829 og det var ikke noget, der gik stille af! Brylluppet blev holdt på Frederiksberg Slot med pomp og pragt.

Der blev holdt bryllup over det ganske land med sange skrevet til lejligheden.

Der var fakkeloptog, skuespil og meget mere.

Gaderne var udsmykkede og oplyste, så brudeparrets hjemtur til det nyerhvervede Bernstorffske Palæ i Bredgade 40 med gårdhave til Amalienborg var en stor glæde for dem.

Farmand, Frederik 6., havde erhvervet palæet til dem med alt, hvad der hører til.

De fik hér deres eget hof med en stor stab af tjenende personer.

De kunne ikke komme på bryllupsrejse, da bryllupsfestlighederne varede i flere dage og de deltog i det hele.

Så lige tilbage til det "næsten legale forhold."

Kort efter brylluppet var Ferdinand melankolsk og da Caroline spurgte, hvad der var galt, fortalte Ferdinand hende om "den anden familie" samt, at det yngste barn var sygt!

Caroline var utroligt forstående, så det endte med, at Ferdinand ind imellem hentede børnene fra skolen og bragte dem hjem til Caroline, hvor hun legede med dem sammen med Ferdinand.

Caroline som ingen børn fik, glædede sig utroligt meget over dem og sagde til Ferdinand, at det var sådan nogle børn, de skulle have haft!

Jeg har læst negative ting om Carolines og Ferdinands ægteskab, men har valgt at filtrere det!

For trods prinsens dameglæde og spillelidenskab, havde de et lykkeligt forhold, hvilket også gav sig til udtryk efter Ferdinands død, hvor Caroline sørgede over ham og savnede ham så utrolig meget.

Ferdinand gav hende et liv i fest og farver i modsætning til det triste liv, hun ville have haft som enlig prinsesse. Ferdinand elskede at danse og dansede til festerne hele natten, han dansede til sin død. Ferdinand drak sig aldrig fuld!

Prins Ferdinand "var heldig”, han undgik "at blive konge”, selvom han var tæt på. Han var ikke en person, der var glad for at tage et ansvar, så kongemagten ville ikke have været kærkommen for ham Frederik 6. døde i 1839 og efter ham kom Christian 8. bror til Ferdinand.

Christian 8. holdt ikke længe, han døde allerede i 1848 og efterlod sig bare én søn, som blev konge ved sin fars død, han fik navnet Frederik 7.

Frederik 7. var en hysterisk bulderbasse, som drak en del af de ædle dråber, spillede og turede rundt med blandt andet dansepiger.

Frederik 7. ægtede efter to forliste ægteskaber, hvoraf det første var med Carolines søster Vilhelmine, ballet- og dansepigen Louise Christine Rasmussen til venstre hånd. Hendes navn blev efter brylluppet Grevinde Danner. Han fandt i hende den overbærende, bramfrie livsledsagerske, han behøvede.

Skilsmissen medførte, at Frederik 6. og Caroline, henholdsvis far og søster til Vilhelmine, ikke efterfølgende talte til hverken Frederik 7. eller grevinde Danner.

Selvom Arveprinsesse Caroline ikke talte til hverken Frederik 7. eller grevinde Danner, deltog Arveprins Ferdinand alligevel i deres fester, hvor grevinden ofte var den eneste kvindelige deltager. Ferdinand havde næsten altid grevinden til bords og de fandt behag i hinandens selskab. Når Frederik 7. indimellem fik et af sine flip og forsvandt fra selskabet, var det Ferdinand, der glattede ud og beklagede, at kongen havde fået et ildebefindende!

Frederik 7. var den sidste enevældige konge. Han frasagde sig enevældsmagten den 22. marts 1848 og blev på den måde, trods hans udskejelser, et folkeligt, nationalt samlingsmærke. Han formåede, med alderen, at fremtræde på én gang både kongelig og jævn. Hans valgsprog blev da også: "Folkets kærlighed min styrke".

Frederik 7. fik ingen børn med sine ægtefæller, så da han døde i 1863, uddøde den del af Oldenborg slægten, som kunne arve kongemagten, med ham.

Efter Frederik 7. fik Prins Christian af Glücksborg den indskrænkede kongemagt under navnet Christian 9.

Egentlig var det Prins Christians gemalinde, der som niece til Christian 8. der havde arvet kongemagten, men løsningen blev altså, at Prins Christian blev udnævnt til konge, Kong Christian 9.

Det skal tilføjes, at det ikke kun var Prins Ferdinands spillegæld, der belastede deres økonomi.

De holdt audiens præcis som kongen. Men hvor dem, der kom til kongen, var regelrette personer, var dem der kom til prinseparret fra den jævne befolkning, som beklagede deres nød og fik en skærv.

Prinseparret blev på den måde ganske populære, og det, at de endvidere ofte kunne ses i Carstensens Tivoli, hvor de hilste på alt og alle, satte deres popularitet i top. De spadserede på Volden, altid på Store Bededagsaften, hvor de også hilste til højre og venstre.

Under koleraepidemien i København i 1853, blev prinseparret i modsætning til de andre kongelige, der flygtede til deres landlige residenser, hjemme i København, hvor de deltog i plejen af de koleraramte på Amalienborg, dette var med til at give dem endnu mere "vind i sejlene" i befolkningen.

Prinsesse Caroline levede længe efter Prins Ferdinands død. Hendes liv blev mere beskedent, da hendes ønske var, at Ferdinands gæld skulle være betalt ved...

Produkt-Details

• Erscheint lt. Verlag: 13.3.2023
• Sprache: dänisch
• Themenwelt: Sachbuch/Ratgeber
• ISBN-10: 87-430-2130-1 / 8743021301
• ISBN-13: 978-87-430-2130-8 / 9788743021308